Levering af festfyrværkeri er i høj
grad en tillidssag mellem festarrangøren og leverandøren.
Først når den sidste stjerne er slukket, kan man vurdere
om det leverede "produkt" lever op til ens forventninger.
Selv den mest detaljerede beskrivelse af de enkelte komponenter,
giver kun i ringe grad et billede af det man får.
Der er utrolig stor forskel i kvaliteten
på de produkter der indgår i festfyrværkeri, men
her som så mange andre steder er der en klar sammenhæng
mellem pris og kvalitet.
Med andre ord kan et fyrværkeri hvor i der indgår f.eks.
45 luftbomber i en god kvalitet være langt flottere end et
tilsvarende med 120 luftbomber af den ringeste art.
En anden vigtig
faktor er fyrværkerens erfaring og kunstneriske evner. Selv
de bedste varer kan mere eller mindre spoleres, hvis de anvendes
ukritisk og uden sammenhæng.
Odense Festfyrværkeri tilbyder selvfølgelig kun fyrværkeri
sammensætninger af høj kunstnerisk kvalitet.
Har man specifikke ønsker, imødekommes de naturligvis.